Fulderikker på kysten: Mand kom med i detentionen

Weekendens døgnrapport byder på flere sager med borgere, der havde fået en tår over tørsten

En 32-årig mand var så fuld, at han måtte afruses i detentionen. <i>Arkivfoto</i>

En 32-årig mand var så fuld, at han måtte afruses i detentionen. Arkivfoto

HANSTHOLM: Natten til søndag blev politiet kaldt til Bytorvet i Hanstholm.

Her var en 32-årig lokal mand blevet så fuld, at han ikke var i stand til at følge reglerne på den beværtning, han opholdt sig på.

Derfor fik han en sigtelse efter ordensbekendtgørelsen, og da politiets patrulje vurderede, at manden var så beruset, at han ikke kunne tage vare på sig selv, blev manden anholdt og taget med i detentionen.

Det var den 32-årige dog ikke umiddelbart begejstret for, og han nægtede at give betjentene sine personoplysninger, ligesom han uddelte diverse skældsord.

Manden fik derfor en sigtelse for overtrædelse af retsplejeloven samt for fornærmelig tiltale mod politiet.

Fredag kl. 17:25 kom en 60-årig mand fra Vinderup-egnen kørende ad Kystvejen ved Morup Mølle, da han i krydset med Lodbjergvej kom ud for et færdselsuheld.

Her mistede manden herredømmet over bilen og ramte et skilt. Han kom ikke noget til ved solouheldet, men da politiet efterfølgende kom frem til stedet, fattede man mistanke til, at manden var påvirket af alkohol.

Han blev derfor taget med til blodprøveudtagning. Resultatet af prøven skal nu fastslå, om manden har gjort sig skyldig i spritkørsel.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.