Han blev ansigtet på de voldsomme uroligheder: Nu fortæller politimanden selv historien

AALBORG:Flemming Sloth Andersen ser tre afgørende øjeblikke i forbindelse med og efter, han stoppede som politimand.

Det første var, da han afleverede politiskiltet.

Det næste var at gå forbi det sted i Aalborg, hvor han som politimand var med til at finde en kvinde, der lå dræbt oppe under en lastbil.

Det tredje er at fortælle sin historie. Historien om årene i Uropatruljen i København. Om tiden ved politiet i Aalborg. Om begyndelsen - og om slutningen som politimand. Og om det liv, der fulgte.

Arbejdsskade

Politimanden knækkede: Trusler og død fik alt til at briste

---

Nu fortæller han den. Fortæller hvorfor han blev ramt af PTSD. Og ikke mindst fortæller sin historie om, hvad der skete den nat i maj 1993, hvor han for medierne og for danskerne, for politiledelsen og de autonome blev ansigtet på den krigslignende tilstand, der var i kølvandet af afstemningen om de fire forbehold for Maastricht-traktaten - den såkaldte Edinburgh-aftale.

Flemming Sloth Andersen på Nørrebro i København natten efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. Foto: Søren Lorenzen/Ritzau Scanpix

Fortællingen ud af hovedet

Og det er en fortælling, der er værd at bruge læsetid på. For den nat i 1993, hvor pistolerne blev trukket på Nørrebro i København, blev en del af dansk politis historie. Men det blev natten også for den politimand, hvis foto igen og igen blev hevet frem i medierne - og som nu er på forsiden af hans bog.

- At skrive bogen er afgørende for mig. Nu står den blandt de andre bøger på reolen. Nu har jeg fået fortællingen ud af hovedet, og nu stresser historien mig ikke længere, fortæller Flemming Sloth Andersen.

Foto: Henrik Bo

Så det har været formålet for manden, der for længst er ude af politikorpset - men hvis hjerte tydeligvis stadig banker for det system, han har været en del af.

Familien og livet

En stor stolthed fornemmes så afgjort både over og i bogen, der tager sin begyndelse på Nørrebro, men som også kommer omkring barndommen i Lindholm, cementfabrikken i Kridtgraven, hvor hans far var arbejdsmand - og hvorfra faren måske fik den lungecancer, han døde af i en tidlig alder.

Jo, der er i sagens natur meget om årene som politimand. Det er udgangspunktet og årsagen til, at Flemming Sloth Andersen senere blev ramt af PTSD. Men bag politimanden gemte sig en familie og et liv, der blev lige så stærkt påvirket af de oplevelser, han havde på gaden i både København og Aalborg.

- Det private er også en del af min fortælling, understreger han.

Herunder hører også historien om et stærkt venskab, der består den dag i dag, og som var medvirkende til, at Flemming Sloth Andersen endte med at vælge livet og glæden ved det til.

Flemming Sloth Andersens bog "Jeg var betjenten" udkommer 17. maj.

Flemming Sloth Andersen har for længst genfundet sit gode humør. Foto: Henrik Bo