Kriminalitet

Rasmus er den, de voldtægtssigtede ringer til - og han har travlt som aldrig før

Man spåede bål og brand, ødelagt retssikkerhed og knuste fremtidsmuligheder, da omstridt lov trådte i kraft 1. januar 2021. Men hvor galt er det egentlig gået?

Rasmus Amandusson oplever, at samtykkeloven har skabt nogle nye udfordringer, når det kommer til sager om personfarlig kriminalitet.
Rasmus Amandusson oplever, at samtykkeloven har skabt nogle nye udfordringer, når det kommer til sager om personfarlig kriminalitet. Foto: Martin Damgård

Opdateret 30. juli 2024 kl. 08:34

- Det er latterligt!

- Stakkels vores mænd!

- Skal man så til at underskrive med NemID?

Automatreaktionerne var mangeartede og særdeles farverige i 2020, da nyheden, om at den nye samtykkelov var blevet vedtaget, ramte kommentarsporene på de sociale medier.

Men hvor galt er det egentlig gået, siden den kontroversielle lovændring trådte i kraft 1. januar 2021?

Har mændene fået deres retssikkerhed vendt på hovedet?

Og har loven haft betydning for vores måde at anskue sex og samtykke?

Med mere end 20 års erfaring med forsvar af tiltalte i sager om personfarlig kriminalitet, for eksempel vold eller voldtægt, skriver advokat Rasmus Amandusson fra Advokatfirmaet Amandusson i Aalborg sig ikke ind i rækken over begejstrede tilhængere af samtykkeloven - men det er af en helt anden grund, end du tror.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden