Arbejdsulykke

Mand besvimede: Blev ramt af gasser fra gylletank

Under arbejdet med at skifte en overdækning på en gylletank, blev 40-årig mand pludselig dårlig

En 40-årig mand blev dårlig under arbejdet med udskiftning af overdækningen på en gylletank.
En 40-årig mand blev dårlig under arbejdet med udskiftning af overdækningen på en gylletank. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

BEDSTED: Fredag formiddag kl. 10:41 blev politiet kaldt til en ejendom på Nørgårdsvej nær Bedsted.

Her havde et firma, som var hyret ind til opgaven, flere ansatte i gang med at skifte overdækningen på en gylletank.

Heriblandt en 40-årig mand fra Viborg. Han havde uheldigvis placeret sig i vindretningen, så da den gamle overdækning blev fjernet, blev han ramt lige i ansigtet af gasserne fra gylletanken.

Den 40-årige besvimede, og der blev ringet efter en ambulance.

Manden kom dog hurtigt til sig selv og blev tilset af ambulanceredderne. Han var heldigvis ikke kommet noget til, og han valgte ikke at tage med ambulancen, men i stedet fortsætte arbejdet på stedet.

Skive Politi oplyser, at uheldet er meldt til arbejdstilsynet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden