Kriminalitet

Mand kastede molotovcocktails under bil. Nu beder politiet om hjælp

Overvågningsbilleder fra gerningsstedet ikke er ret gode, men det er lykkedes at finde en anden overvågningsvideo

To personer - et kærestepar - sad i bilen, da molotovcocktailen blev kastet.
To personer - et kærestepar - sad i bilen, da molotovcocktailen blev kastet. Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 17:15

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, som er mistænkt for at have kastet to molotovcocktails på en bil i Thisted.

Det skete natten til 23. juni i år ved 2.45-tiden om morgenen. Her kastede en mand to molotovcocktails mod en bil ved Kwix for enden af Østergade i Thisted.

- Manden kom gående over Østergade, og da han havde passeret bilen kastede han de to molotovcocktails mod bilen, der holdt parkeret ved Kwix. I bilen befandt der sig to personer, der begge nåede ud af bilen uden skader, lyder det fra politiet.

Den mistænkte flygtede fra stedet til fods.

Da overvågningsbillederne fra gerningsstedet ikke er ret gode, er det i stedet lykkedes at finde en overvågningsvideo fra en anden lokation, hvor den mistænkte befandt sig aftenen inden brandstiftelsen.

Denne overvågningsvideo offentliggør Midt- og Vestjyllands Politi nu i håb om, at nogen i offentligheden kan hjælpe politiet med at identificere den mistænkte.

Den mistænkte beskrives som:

Mand.

35-50 år gammel.

175-185 cm høj.

Almindelig af bygning.

Kort mørkt hår.

Markeret ansigt.

Tatovering omkring højre overarm.

Ring om højre pegefinger og armbåndsur.

Har du oplysninger om personens identitet eller opholdssted, så kontakt Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden