Mand lå to timer i vandet - er fløjet til sygehus

Forsvaret og politiet har udført redningsaktion i farvandet mellem Langeland og Fyn.

Efter at have tilbragt to timer i vandet imellem Fyn og Langeland er en mand blevet fløjet til behandling på Odense Universitetshospital.

Det oplyser politiet til det regionale medie fyens.dk mandag formiddag.

Alarmen om den nødstedte indløb lidt før klokken fem fra Langeland. Ved syv-tiden lykkedes eftersøgningen mellem Langeland og Lundeborg på Fyn, da manden blev reddet op.

Mandag formiddag har politiet endnu ikke nærmere oplysninger om sagen, siger politiets vagtchef til Ritzau.

Manden er 23 år. Hans tilstand kendes ikke, oplyser politiet.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden