Blufærdighedskrænkelse

Hun var i strid med sin nabo. Så oprettede hun en sexannonce i naboens identitet

En 26-årig kvinde var ved Retten i Aalborg tiltalt for tre forhold.
En 26-årig kvinde var ved Retten i Aalborg tiltalt for tre forhold. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:06

Det var nabostridigheder, der førte til, at en 26-årig kvinde bosat i Aalborg Kommune i foråret oprettede en konto samt annonce på en escort-hjemmeside, hvor hun udgav sig for at være en anden kvinde.

Det resulterede i adskillige henvendelser angående seksuelle ydelser mod betaling til den forurettede kvinde.

Den 26-årige var derfor ved Retten i Aalborg mandag tiltalt for tre forhold; nemlig blufærdighedskrænkelse, uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold samt identitetsmisbrug.

- Kvinden erkendte alle tre forhold, og blev dømt for dem. Hun forklarede, at det var nogle nabostridigheder, der havde ført til det, og det var nogle øjeblikkes dumhed, der førte til det, hun gjorde, oplyser anklagerfuldmægtig Julie Lauesen.

Den dømte havde oplyst både den forurettede kvindes samt hendes mands telefonnumre på hjemmesiden, og blev dømt til at betale erstatning til begge:

5000 kroner til kvinden og 1000 kroner til hendes mand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden