Beredskab

Eftersøgning med natkikkert og varmesøgende kamera: Nødblus affyret fra stranden

Nødblus fyret af på Hou-kanten

Politiet tror og håber, at blusset er blevet fyret af fra stranden.
Politiet tror og håber, at blusset er blevet fyret af fra stranden. Arkivfoto: Michael Koch

Opdateret 07. november 2024 kl. 06:07

Opdateret torsdag morgen med status på eftersøgningen fra Sæby Redningsstation:

Onsdag aften lidt i klokken 21 blev der sendt alarm til politiet og beredskabet, da nogle havde set et nødblus ude over havet ved Hou.

- Vi er derude nu, men da vi har fundet et hylster til sådan et nødblus inde på stranden tror vi, at det er blevet fyret af derfra. Vi kan ikke se nogen i havsnød inde fra stranden, men for en sikkerheds skyld er der en redningsbåd på vej nordfra, oplyser politiets vagtchef René Kortegaard klokken 21.30.

Christer Haven, der er presserådgiver ved Forsvarskommandoen bekræfter, at der er en båd på vej.

- Vi har en redningsbåd på vej fra Sæby Redningsstation, siger han.

Men umiddelbart tyder det altså på, at nødblusset er blevet fyret af inde fra stranden. Skulle det være tilfældet, så pointerer vagtchefen, at sådan et må man bestemt ikke fyre af for sjov.

- Det er kun til, hvis nogen er i nød. For der bliver sat en masse i værk, når sådan et fyres af.

Omkring midnatstis gjorde Sæby Redningsstation status på situationen:

- Fremme i området afsøgte vi grundigt området med alle for hånden værende midler, skrev stationen i et facebook-opslag

Både natkikkert og varmesøgende kamera blev taget i brug, men der var ingen tegn på, at der skulle være sket en ulykke til søs, så eftersøgningen blev til sidst droppet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden