Person fundet død i udbrændt campingvogn - intet kriminelt
Intet kriminelt ligger bag dødsfald i udbrændt campingvogn i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
En person, der mandag blev fundet død i en udbrændt campingvogn i Kolding, er ikke offer for en forbrydelse.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på Twitter.
Personen er endnu ikke blevet identificeret, og de pårørende er derfor ikke underrettet.
Ifølge politiet er omstændighederne omkring branden og dødsfaldet ikke endeligt klarlagt.
Det var klokken 05.18, at politiet mandag modtog melding om branden i campingvognen på Merkurvej. Vejen ligger i et industriområde.
/ritzau/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.