Bedrageri

Pirattaxi og tricktyve på spil: Stjal Rolex-ur og kortoplysninger

De mange mennesker forsamlet til Thy Rock i weekenden har været for stor en fristelse for svindlere

Foto: Michael Koch Politibil i øde område. Til artikel om Nordjyllands politikreds er landets næststørste
Foto: Michael Koch Politibil i øde område. Til artikel om Nordjyllands politikreds er landets næststørste Michael Koch

Opdateret kl. 09:51

THISTED: I løbet af mandagen har lokalpolitiet i Thisted modtaget yderligere anmeldelser på sager, der har fundet sted under weekendens Thy Rock.

To anmeldelser går på pirattaxi samt bedrageri.

- Ved festivalpladsen er de hoppet ind i det, der lignede private biler, og på køreturen er der på en eller anden måde blevet aflistet deres kortoplysninger, hvorefter det er blevet misbrugt, oplyser politikommissær Henrik Jensen.

Den ene forurettede er bosat i Galten, og han blev udsat for svindlen lørdag ved midnatstid, og endnu et offer har anmeldt, at han natten til søndag omkring kl. 03 blev udsat for det samme.

- Så bare en opfordring herfra, at man tænker sig om, når man skal lade sig befordre væk deroppe fra. Selvom det kan være svært at finde et befordringsmiddel, så er det ikke alle dem, der holder deroppe, der har gode hensigter, tilføjer Henrik Jensen.

Derudover er der en lokal 48-årig kvinde, der har været udsat for tricktyveri på festivalpladsen.

- Nogle kommer tilsyneladende til at få en arm ind under en skulderrem på hendes taske, så hun er ved at falde, men de "redder" hende så, og efterfølgende kan hun konstatere, at hendes Rolex-ur er forsvundet fra hendes håndled, siger politikommissæren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden