Politiet rykker ud til uro i Vollsmose

Siden fredag eftermiddag har politiet været til stede i Odense-bydelen. Det oplyser ikke, hvad der er sket.

Fyns Politi har siden fredag eftermiddag med egne ord været "massivt til stede" i Odense-bydelen Vollsmose.

I en kortfattet pressemeddelelse fredag aften oplyser politiet, at man rykkede ud efter meldinger om uro i bydelen. Det fremgår ikke, hvad uroen skulle gå ud på.

Ekstra Bladet erfarer dog, at to personer skulle være kommet til skade i et knivstikkeri i forbindelse med en bandekonflikt i området.

Fyns Politi skriver i pressemeddelelsen, at man er til stede med både efterforskere og tryghedsskabende patruljer.

Politiet regner med at være til stede i området det meste af natten.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.