Sagen er langt fra enestående. Antallet af digitale krænkelser stiger markant, og ofrene er både drenge og piger.

Bag de digitale krænkelser sidder gerningspersoner, der er eksperter i at spotte muligheder for at manipulere børn og unge, fortæller Red Barnet.

- Siden sommeren 2022 har vi på Red Barnets SletDet Rådgivning oplevet, at vi har fået flere henvendelser om afpresning. Det er groft sagt opdelt i to grupper: Drengene der bliver udsat for økonomisk afpresning - pigerne der oftest bliver udsat for seksuel afpresning, siger Lene Stavngaard, der er chef for beskyttelse mod digitale krænkelser i Red Barnet.

Men hvad er det, der sker? Og hvad kan man som forælder gøre, for at hjælpe sit barn?

Hvordan sker krænkelserne?

Krænkelserne sker ofte ved såkaldt "grooming" eller "sextortion". Det er efterhånden velkendte begreber, og grooming fik i 2022 en selvstændig bestemmelse i straffeloven.

- Grooming sker ofte efter en gerningsperson skriver til en masse børn på én gang via sociale medier, man kan forstå det, som at der kastes et stort fiskenet ud. Processen starter så med de børn, som svarer tilbage. Gerningspersonen vil her forsøge at vinde barnets tillid med intentionen om at indlede en seksuel relation, fortæller Lene Stavngaard.

Som i tilfældet i den aktuelle sag fra Nordjylland, hvor den 32-årige er tiltalt for at udnyttet den tillid til at lokke billeder og video af seksuel karakter ud af barnet selv.

Og på den måde har krænkeren fået et redskab til at afpresse barnet eller den unge med - altså sextortion.

- Så anvendes billederne til at afpresse barnet eller den unge yderligere – enten ved at presse for at få flere billeder og videoer, få den udsatte til at gøre ting ved sig selv eller afpresse barnet eller den unge for penge, forklarer Lene Stavngaard.

Hvilke medier?

Stigningen i sager om grooming og sextortion er steget i takt med udbredelsen af sociale medier. Og der er især nogle medier, der er fortrukket af voksne som krænker.

- De foretrukne medier er dem, hvor der er mange børn. Derfor er Facebook ikke så relevant. Det er særligt platforme som Snapchat, TikTok og andre platforme med børn og unge, siger Lene Stavngaard.

Hun fortæller, at alle medier er forpligtiget til at fjerne krænkende indhold, men at der er stor forskel på, hvor de enkelte medier gør.

Red Barnet har dog en slags "hotline" ind til blandt andet Snapchat og TikTok, så de kan hjælpe med at få fjernet indhold.

Hvem er ofrene?

Red Barnet oplever at alle børn og unge kan blive udsat for dette, men børn som i forvejen er udsatte, er særligt i risiko for at havne i kløerne på en digital krænker.

- Gerningspersonerne er dybt manipulerende. De er ofte på udkig efter børn, der har det svært, er kede af det og måske har brug for voksenkontakt. Dem er de enormt gode til at spotte, fortæller Lene Stavngaard.

- Og så ser vi en tendens til, at hvis barnet har en diagnose som f.eks. ADHD eller autisme, så er der større risiko for at blive udsat for krænkelser.

Hvad kan forældre gøre?

Der er flere ting, man som forælder kan gøre for at hjælpe sit barn. Men forbud og straf er ikke vejen frem, understreger Lene Stavngaard.

- Den digitale virkelighed er lige så vigtig for børn som den fysiske verden, og i dag er den næsten umuligt at undgå kontakt med fremmede, når man er online, siger hun.

- Derfor er det vigtigt at tale med sine børn, inden de får adgang til egen telefon og sociale medier. Fortæl dem, hvad de skal være opmærksomme på, når de taler med andre online og at du altid vil være på barnets side. Red Barnet har flere gode råd til forældre i forhold til at møde sit barn i øjenhøjde og på alderssvarende vis.

Forældrenes reaktion er ofte det, som barnet frygter, hvis de har været udsat for en digital krænkelse.

- Mange børn skammer sig og frygter forældrenes reaktion. De er bange for konsekvenserne, hvis de fortæller om krænkelserne. F.eks. at forældrene tager deres telefon fra dem eller lukker ned for de sociale medier. Og den frygt kender krænkerne og den udnytter de.

- Det er altafgørende at lære børnene, at det jo ikke er dem, der gør noget forkert - det er krænkeren, siger Lene Stavngaard.

På Sletdetrådgivningen kan man læse mere om sociale medier, digitale krænkelser og kontakte Red Barnet.