Shetlandspony dræbt ved færdselsuheld: Ramt af bil

Mandag morgen rykkede politiet ud til en påkørsel af en mindre hest, som blev dræbt på stedet

Ponyen blev dræbt ved uheldet på Skyumvej mandag morgen. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Ponyen blev dræbt ved uheldet på Skyumvej mandag morgen. Foto: Henrik Bo

SKYUM:Mandag morgen måtte en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld på Skyumvej.

Her var en mindre hest eller pony, muligvis en shetlandspony, blevet påkørt af en bil, ført af en 25-årig mand fra Mors. Ponyen blev dræbt ved uheldet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det vides ikke, hvordan ponyen havde forvildet sig ud på vejen, for der var ikke umiddelbart brud på dens indhegning. Ponyens ejer er underrettet om uheldet.

Ingen personer kom noget til ved episoden, oplyser politiet, men der kan være en eller flere biler med materielle skader, hvoraf det fulde omfang dog ikke er kendt.

Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra lokalpolitiet i Thisted oplyser, at politiet ikke foretager sig yderligere i sagen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.