Bedrageri

Svindlere på spil: Ældre borgere igen narret til at udlevere kort og kode

Tre ældre borgere i Hjørring blev fredag snydt af svindlere

Foto: Henrik Bo

Endnu engang er ældre borgere blev narret til at udlevere deres kreditkort af svindlere, der udgiver sig for at være fra banken.

Den seneste tid har der været flere sager i Vendsyssel, og fredag i sidste uge gik det ud over tre ældre borgere i Hjørring.

På et time mellem klokken 12 og 13 blev en 93-årig, en 92-årig og en 86-årig borger ringet op af en person der bildte dem ind, at der var nogen der var ved at hæve penge på deres konto. 

Umiddelbart herefter kom en mand til deres adresse for at hente kort og kode, under påskud af at ville hjælpe med at stoppe hævningerne.

Men i stedet blev der efterfølgende hævet penge på de ældre borgers dankort, fortæller politikommissær Peter Skovbak.

Svindelnummeret er velkendt, og nogle gange særdeles organiseret. For et par uger siden blev en 28-årig nordjyde dømt for sin rolle i bedragerierne mod ældre borgere.

- Der er aldrig nogen, der vil ringe og bede om kortoplysninger, og der er aldrig nogen, der vil sende nogen ud for at hente et kreditkort, lyder det fra Peter Skovbak.

Signalement:

De tre ældre har i sagerne fra Hjørring givet følgende signalement af manden, der mødte op for at hente kreditkortene:

  • Mand i 30'erne
  • Talte dansk
  • Mellemøstlig af udseende
  • 180 cm høj, og spinkel til almindelig af bygning
  • Han havde sort hår og muligvis lidt sort skæg
  • Han var iført en hvid t-shirt og muligvis en sort dynejakke

Har man oplysninger til sagen, kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden