Indbrud

To kirker ramt af indbrud: Det gik tyvene efter

To indbrud ved kirker får politiet til at mistænke, at samme gerningsmand står bag

Politiet mistænker, at den samme gerningsmand kan være på spil, efter to kirker i sidste uge blev ramt af inbrud.
Politiet mistænker, at den samme gerningsmand kan være på spil, efter to kirker i sidste uge blev ramt af inbrud. Foto: Bo Lehm

HARRING/LODBJERG: To tilfælde af indbrud ved kirker får nu lokalpolitiet i Thisted til at mistænke, at samme gerningsmand kan stå bag.

Først har politiet modtaget en anmeldelse fra Harring Kirke på Harringhedevej, hvor døren ind til graverhuset er brudt op.

Indbruddet er sket mellem torsdag kl. 16 og fredag kl. 8. Intet er dog tilsyneladende stjålet fra stedet.

Det blev der til gengæld hos Lodbjerg Kirke, hvor gerningstidspunktet hedder torsdag kl. 15:30 til fredag kl. 11.

Her er stjålet en del maskiner og redskaber, der bruges til vedligeholdelse på kirken og kirkegården. 

Heriblandt en græstrimmer, en hækklipper, en miniklipper, en teleskopstige, en batterioplader, en buskrydder og noget algemiddel.

Det er ikke opgjort en værdi på det stjålne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden