Togene holder stille ved Storebælt på grund af signalfejl

Ved forsinkelse på over 30 minutter kan rejsende få kompensation.

Der kører lørdag formiddag ingen tog over Storebælt, oplyser DSB.

DSB oplyser til Ritzau, at det skyldes en signalfejl på Korsør Station. Banedanmark er på vej for at udbedre fejlen.

DSB oplyser, at den såkaldte rejsegaranti træder i kraft i tilfælde af mere end 30 minutters forsinkelse på grund af driftsforstyrrelsen.

Garantien giver mulighed for kompensation. Det er enten en ny billet til samme strækning eller penge på kontoen, hvor beløbet afhænger af forsinkelsens størrelse.

Hvor længe togene holder stille, er endnu ikke oplyst.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.