Politi

Slagsmål ved restaurant udløser årelang karantæne

Politiet havde to patruljer i nærheden, da meldingen om slagsmålet kom.
Politiet havde to patruljer i nærheden, da meldingen om slagsmålet kom. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 09:24

Natten til lørdag havde tre lokale svært ved at holde næverne i ro på Restaurant Morsø i Nykøbing Mors.

Politiet måtte således forbi med to patruljer, da en 18-årig mand, en 19-årig mand samt en 24-årig kvinde - alle fra lokalområdet - var kommet op at toppes.

- Vi fik en melding klokken 03.41 om, at der var slagsmål, og vi havde to patruljer tæt på, så vi var hurtigt fremme, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Stage og fortsætter:

- De tre havde været i klammeri både inde på stedet og også udenfor. De var godt berusede alle tre, og de bliver alle sigtet for at overtræde restaurationsloven.

Udover en sigtelse har de tre også fået forbud mod at indfinde sig på den restauration de næste tre år.

Vagtchefen oplyser yderligere, at ingen kom alvorligt til skade under slagsmål, men at de tre involverede nok har fået nogle knubs.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden