Politi

Tre mænd fængslet for brutalt overfald: Satte ild til 52-årig mand

De tre mænd er også sigtet for at have krænket manden seksuelt

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 17:12

Tre mænd er fredag blevet varetægtsfængslet for et særdeles voldsomt overfald mod en 52-årig mand.

Ifølge den uhyggelige sigtelse slog og sparkede mændene den 52-årige, hældte brandbare væsker ud over ham og satte ild til ham og udsatte ham for et seksuelt overgreb med et redskab af metal.

Det brutale overfald skulle være forgået på to forskellige adresser i henholdsvis Aalestrup og Nibe fra om aftenen 4. december til natten til 5. december.

Fredag morgen blev den 52-årige fundet i en vejkant nær Nibe. Han havde blandt anden brækkede ribben og en punkteret lunge efter overfaldet, fortæller anklager Ida Rokkjær Rasmussen.

Nægter sig skyldige

Der er tale om to mænd på 35 år og en mand på 37 år, der nu er varetægtsfængslet for det brutale overfald.

De blev alle tre anholdt hver for sig i løbet af torsdagen - den første om morgenen og den sidste kort før midnat, oplyser Ida Rokkjær Rasmussen.

Alle tre mænd nægter sig skyldige i sigtelserne om grov vold og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da der ifølge politiet forsat kan være en eller flere ukendt gerningsmænd på fri fod.

Derfor er det sparsomt med oplysninger. Herunder om de sigtede mænd har en relation til den 52-årige, hvad der gik forud for overfaldet samt hvad motivet er.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden