Trehjulet knallert påkørte bil - og stak af
44-årig tog benene på nakken, da han ramte parkeret bil på central gade
NYKØBING: Tirsdag aften Kl. 21:32 skete et færdselsuheld i Nykøbing.
En 44-årig mand fra Nykøbing var ude og køre på sin trehjulede knallert på Filtenborggade i nordlig retning, da han ramte en bil, der holdt parkeret i side af vejen.
En patrulje fra lokalpolitiet i Skive blev sendt til stedet, hvor de kunne konstatere, at bilen havde fået skader på bagskærm og bagdør - men knallertføreren var ingen steder at se.
Den 44-årige var flygtet fra ulykken, men det lykkedes efterfølgende patruljen at finde frem til mandens bopæl.
Her kunne de sigte ham for at stikke af fra et færdselsuheld - samt manglende forsikring på knallerten.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.