Hjørring

Kringlet juleløb i Ravns Graner

40 orienteringsløbere stillede til start på Hadsund-kanten

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rico Hejlskov Mogensen fra St. Binderup vandt A-klassen. Privatfoto

Forleden afviklede Mariager Fjord OK sit traditionsrige juleløb - denne gang i Ravns Graner ved Hadsund.Med start og mål ved Spejderhytten på Ringvejen bød arrangørerne på fine forhold for de cirka 40 løbere fra seks klubber: Herning, Viborg, Randers, St. Binderup, Vendelboerne fra Hjørring samt arrangørerne fra Mariager Fjord OK. Selv vejret var med løberne, som endda blev begunstiget me den smule solskin. Som traditionen foreskriver, sættes 30 poster i skoven. Løberne dyster i fem klasser med vekslende max-tider. Banelægger Mogens Duus, havde virkelig kringlet banen godt rundt i terrænet. Så kringlet, at ingen løbere formåede at finde alle poster og opnå de magiske 56 point inden for den tildelte tid. Men der var alligevel stor spænding, idet mange løbere lå ganske tæt. Vindere i de fem klasser blev: Max. 50 minutter: 1. Rico Hejlskov Mogensen, St. Binderup OK, 46 point. Max. 55 minutter: 1. Jess Nørgaard Rasmussen, Viborg OK, 46 point. Max. 60 minutter: 1. Keld Gade, Viborg OK, 50 point. Max. 65 minutter: 1. Bent Larsen, St. Binderup OK, 48 point. Max 70 minutter: 1. Camilla Noszczyk Duus, Mariager Fjord OK, 32 point. Efter løbet vankede der gløgg og æbleskiver i klubhuset, og stævneleder Jens Chr. Dalgaard overrakte vinderne en Juleløbs-T-shirt. Næste løb er Nytårsløbet, der foregår 4. januar i Mariager-skovene, ligeledes med Mariager Fjord OK som arrangør.