Aalborg

Krise ikke den værste

Finanskrisen rammer hårdt, men på trods af, hvad tallene siger, så er denne krise ikke den værste.

Det er nu officielt. De nyeste tal viser, at den nuværende finanskrise er den værste siden Første Verdenskrig. Det er en utrolig barsk realitet. Selvfølgelig kan jeg mærke det i mit arbejde. Det bliver sværere og sværere at afsætte artikler. Magasiner lukker, og hver dag mister jeg indtjening. Desværre synes jeg ikke, det er så galt. For et par uger siden var jeg til min mormors begravelse. Hun var en stærk kvinde, der levede 88 år på denne jord og oplevede store omvæltninger i sin tid. Det meste af det tyvende århundredes forandringer i Danmark, har hun været vidne til. Jeg tænker på, hvad hun har oplevet og været vidne til i sin tid. Hvordan det at gå i seng uden mad var noget, hun ofte havde oplevet som barn. Simpelthen fordi familien ikke havde råd til mad. At hun og min morfar havde startet en familie og i mange år vitterligt intet havde. Intet at give deres børn. Jeg tænker på, hvordan det må være at skulle lægge sin børn i seng og ikke vide med sikkerhed, hvor det næste måltid skulle komme fra. Den smerte må være helt ubeskrivelig. Og nu, hvor begge mine bedsteforældre er borte, kommer jeg heller aldrig til at finde ud af, hvordan det føles. For ligegyldigt hvad, der end sker, kommer jeg aldrig selv til at opleve den følelse. Det kommer ikke til at ske for mig, og jeg tvivler på, at der i dagens Danmark er nogen, der oplever samme ulykkelige omstændigheder. Selvfølgelig er der mange, der oplever fattigdom i dag. Og jo, der er sikkert også børnefamilier, der oplever, at det kan være svært at få pengene til at passe sammen. Men det er ikke så specielt. Der er mange, der har svært ved at få pengene til at hænge sammen. Selv den 19-årige pige, der lige er flyttet hjemmefra, har svært ved at få pengene til at passe. Hun kunne også godt tænke sig lidt mere. Jeg kunne for øvrigt også godt tænke mig lidt mere, nu vi er i gang. Men jeg klager ikke, for hvis jeg havde brug for flere penge, kunne jeg sælge min bil. Og der er intet, der siger, at jeg behøver at bo alene i en lejlighed til 6000 om måneden. Der er mange ting, jeg kunne gøre for at skaffe mere plads i budgettet. Og på en mindre skala er dette mønstret, der udspiller sig over hele linien. Fattigdom handler i dag om ønsker og behov. Og folk der ikke kan kende forskel på de to. Man kunne måske godt ønske sig noget bedre tøj, eller en tur i byen i ny og næ. Indimellem kan man sikkert også overbevise sig selv om, at man har fortjent det. Især hvis man ser på, hvordan alle andre har det. Det er altid, som om alle andre har det bedre, end man selv har. Men når man tænker på, hvordan tidligere generationer havde det, så har vi det rimeligt godt. Det går faktisk ufatteligt godt. JEPPE LISDORF er første-generationsindvandrer fra Esbjerg, der som freelancejournalist med base i Aalborg har hele verden som sin arbejdsplads