Krise og klima skal løses sammen

Både økonomi og miljø kan reddes

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) synes sikker som Natos generalsekretær med støtte fra Storbritannien, Tyrkland og Frankrig. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

KØBENHAVN:Der er ingen modsætning mellem at løse finanskrisen og klimaet, som trues af CO2-problemer. Indsatsen skal samordnes, fordi grøn vækst er en vej ud af krisen. Det sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i går, før han fredag og lørdag deltager ved det årlige økonomiske topmøde, World Economic Forum, i Davos i Schweiz. Her vil han især drøfte klimapolitik i forbindelse med FN-topmødet i december i København og fokusere på tre budskaber. - Den verdensomspændende økonomiske krise kræver koordination og samarbejde på tværs af landegrænserne. For det andet er der ingen modsætning mellem at bekæmpe den økonomiske krise og at bekæmpe klimaforandringer. Tværtimod er det det samme, der skal til: At skabe en langsigtet, langvarig, holdbar grøn vækst. Endelig vil jeg stærkt betone, at der er behov for en intensiv indsats med politiske forhandlinger for at sikre en global klimaaftale i København i december i år, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde. /ritzau/