Krise truer velfærd

Gælds-krisen i euro- zonen vil dominere det danske EU-formandskab, og krisen kan nu true velfærden, vurderer professor

BRUXELLES:Fødselaren skranter. 1. januar er det 10 år siden, at euroen kom på gaden som fælles valuta i dengang 12 EU-lande. I dag tæller eurozonen 17 medlemslande, og her er der næppe nogen, der er i festhumør efter et år, som mere end noget andet stod i krisens tegn. En krise, der langtfra er slut, når Danmark på euroens fødselsdag overtager EU-formandskabet i et halvt år. - Vi står ved en korsvej i Europa. Gældskrisen har den konsekvens, at man ikke kan føre politik, som man er vant til, siger Jon Kvist, professor ved Syddansk Universitets Institut for Statskundskab. Han forklarer, at politikerne tidligere i kriser kunne sende regningen videre til de næste generationer ved at udstede statsobligationer, altså optage nye lån. - Men den mulighed er sat ud af kraft, siger Jon Kvist. De europæiske statsobligationer har nemlig mistet deres tiltrækningskraft, nu da EU's ledere har holdt krisemøde efter krisemøde og vedtaget den ene hjælpepakke efter den anden uden for alvor at få bugt med gældskrisen. Det seneste forsøg på at genoprette tilliden til euroen er oprettelsen af en ny finanspolitisk union, hvor de 17 eurolande lægger hinanden i skrappere budgetmæssige tøjler i forsøget på at få nedbragt gælden. De øvrige EU-lande er også inviteret med. En europæisk superstat Trods de mange topmøder er debatten om EU's vej ud af krisen dog kun lige begyndt. I Tyskland presser det socialdemokratiske oppositionspartis formand, Sigmar Gabriel, på for at forvandle EU til en fuldbyrdet politisk union med en fælles finans- og skattepolitik. Et forslag, den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, har skudt ned ved at advare imod "en europæisk superstat". - Det er hjerteblod for EU's medlemslande. Skattepolitik og velfærdspolitik er de to områder, der er politikernes hjerte nærmest, for det er noget, borgerne er utroligt opmærksomme på. Og de vil meget nødigt afgive suverænitet til EU på dette område, siger professor Jon Kvist. Han forventer i stedet, at den europæiske velfærdsmodel kommer under pres. For selv om der er lagt op til at spare sig ud af krisen, er der ikke så mange andre knapper at skrue på længere end at skære på de sociale ydelser. Udhuler velfærden En række europæiske kommentatorer mistænker EU's borgerlige ledere såsom den tyske forbundskansler, Angela Merkel, for at pønse på at bruge krisen til at udhule velfærden. Jon Kvist er overbevist om, at vi kommer til at se flere tiltag, hvor politikerne vil bruge euroens krise som argument for at træffe indenrigspolitiske beslutninger, der er upopulære i befolkningen. - Det kan betyde, at man i en periode skærer ned på nogle sociale udgifter. Det kan føre til, at der er endnu flere, der bliver arbejdsløse, og så har vi en dårlig økonomisk spiral, siger Kvist. Dystert scenarie Han forventer dog ikke, at EU vil begynde at blande sig i, hvordan folkepensionen eller arbejdsmarkedspolitikken konkret skal se ud i de enkelte lande. Først og fremmest skal så mange EU-lande som muligt med om bord i finanspagten. - Der er nogle lande, der har været så meget på hælene, at alle har en usædvanlig stor interesse i at få det her i hus. Det bliver meget svært, men man kan ikke leve med, at det ikke sker. For så vil den tillid, der måtte være tilbage, fordufte, og det kan de ikke holde til, siger han og udpensler et dystert scenarie: - Så vil de vil blive nødt til at skære over en bred kam, og de områder, hvor der er noget tilbage at skære, er på de sociale ydelser i alle lande./ritzau/