EMNER

Krisehjælp til to nordjyder

Det nordjyske psykiatriske kriseberedskab er klar til at hjælpe danskere hjemvendt fra krigen i Libanon. Beredskabet har fungeret i knapt en uge og åbnede onsdag 19. juli.

Kun to nordjyder har indtil videre følt behov for at søge hjælp hos amtets psykiatriske beredskab. En har henvendt sig på den psykiatriske skadestue, og en anden har ringet for at få hjælp. Det er forskelligt hvad danskere i Libanon har oplevet, men mange har været angste og har frygtet både for eget, familiens og venners liv. - Vi ved ikke hvor stort behovet er for at søge hjælp hos os, men vi holder vores kriseberedskab klar så længe, der er behov for det, siger leder af det nordjyske krise- og katastrofeberedskab, overlæge Ib Scheel Thomsen. 5000 danskere Godt 5000 danskere er blevet evakueret fra Libanon. Danskere der er vendt hjem med fly til Kastrup er i lufthavnen blevet mødt af et kriseberedskab bestående af læger og psykologer. Samtidig har de fået udleveret en folder om vanlige krisereaktioner samt oplysninger om, hvor de kan henvende sig ved behov. - Det allervigtigtigste er, at man har et godt netværk, nogle man kender godt, så man kan tale om de stærke følelser, man kan have. Det hjælper at tale om det og fortælle, siger Ib Scheel Thomsen. - Vi tilbyder ingen terapeutisk behandling, men vi giver os rigtig god tid til at lytte. Vi tager os den tid, det tager. Vi er også meget opmærksomme på, at vi får talt om personens netværk, og hvordan det fungerer, så man kan få talt om oplevelserne, forklarer han. Det er almindeligt igen og igen at føle trang til at fortælle om voldsomme begivenheder. - Mange vil kunne klare det ved at tale om det. Og det er godt, hvis man kan tale med andre, der har været i samme situation, siger Ib Scheel Thomsen. Reaktionerne kan være forskellige og mangeartede, men typisk er der en række symptomer. De mest almindelige er, at man føler uro og rastløshed. Man føler angst, får rysteture, svedeture og hjertebanken. Man kan have følelse af tomhed og uvirkelighed, der kan opstå tendens til gråd, vrede og irritabilitet. Nogle får skyldfølelse og selvbebrejdelse. - Det varer som regel et par uger inden de stærke følelser klinger af. Nogle har haft så voldsomme oplevelser, at der går måneder og længere tid. Ib Scheel Thomsen forklarer, at har man været ude for belastende oplevelser, ser man ofte billederne for sig både om dagen og om natten. Kroppen reagerer og reaktionerne er træthed, hovedpine, søvnvanskeligheder og appetitløshed.