Fodbold

Krisen kradser i golfklub

Det er blevet sværere for Blokhus Golf Klub at finde sponsorer

Mogens Sparre, formand for Blokhus Golf Klub, beklager, at det er blevet sværere at finde sponsorer blandt de lokale erhvervsdrivende.

Mogens Sparre, formand for Blokhus Golf Klub, beklager, at det er blevet sværere at finde sponsorer blandt de lokale erhvervsdrivende.

Blokhus Golf Klub har netop gennemført en af sæsonens mange søndags klubmatcher med 48 deltagere, der konkurrerede i tre rækker. Klubbens formand Mogens Sparre beklager i den forbindelse, at den økonomiske krise også er kommet til golfklubben. - Det er ikke så let som tidligere at få vore lokale erhvervsdrivende til at se pointen i at styrke deres markedsføring over for klubbens 1000 lokale medlemmer, siger Mogens Sparre, der også er ansvarlig for sponsorarbejdet. Da jeg selv driver virksomhed i lokalområdet, er det utroligt svært for mig at forstå denne tilbageholdenhed i sponsorstøtten til klubben. En match koster mindre end én annonce i Børsen, og man får en utrolig god omtale, og medlemmerne i klubben er faktisk gode til at støtte op om de virksomheder, som har valgt at støtte klubben. - Jeg tror og håber, problemet skyldes, at vi ikke har været gode nok til at gøre opmærksomme på denne fremragende mulighed for profilering i lokalområdet. Så vi må bare blive endnu dygtigere til at sælge denne ydelse, pointerer Mogens Sparre og opfordrer erhvervsdrivende til at sende en mail - sparre@email.dk -hvis de ønsker en dialog med klubben. Trods den manglende sponsorstøtte blev der spillet rigtig godt golf på en rigtig god og velplejet golfbane. Vinder i A-rækken blev klubbens næstformand, Lars Larsen, med henholdsvis Rune Busch og Peter Hammer på de to næste pladser. B-rækken blev vundet af Edith Sørensen (41 point) med Dorthe Larsen (39) og Leif Pedersen (38), og alle tre spillede skal nu have nyt handicap. C-rækken blev vundet suverænt af Jonna Kanden med hele 40 point. Der var ikke andre, der stillede op i den række, men resultatet betyder et flot nyt handicap til Jonna Kanden. Matchen var arrangeret af Lars Larsen, og sponsor var Blokhus Golf Klub.