Lokalpolitik

Krisen på Kappelborg er nu helt afblæst

MT Højgaard frafalder ønske om helårsboliger på den gamle skole

Alle sten skulle nu være ryddet af vejen, så Kappelborgprojektet langt om længe kan påbegyndes. Arkivfoto: Peter Broen

Alle sten skulle nu være ryddet af vejen, så Kappelborgprojektet langt om længe kan påbegyndes. Arkivfoto: Peter Broen

SKAGEN:Projekt Kappelborg kører videre efter planen. Bygherren MT Højgaard frafalder ønsket om at bygge helårsboliger i en del af den gamle midtbyskole. Meddelelsen kom onsdag umiddelbart inden byrådsmødet, og dermed er den akutte krise for det omdiskuterede projekt til 32 mio. kr. afblæst. Nej til flere helårsboliger - Boliger i kulturhusprojektet var en helt grundliggende afvigelse fra idégrundlaget for Kappelborg, at sagen måtte omkring byrådet til ny vurdering, og den nye udvikling hilser jeg velkommen. - Nu skulle alle sten være ryddet af vejen, sagde kultur ig fritidsudvalgets formand, Mogens Brag (V), der fastholder, at byggeriet skal stå færdigt næste sommer, 2011. - Der er grund til at ønske skagboerne til lykke - det har de og vi ventet længe på, sagde Mogens Brag. Jeppe Nielsen Kyk (DF) tvivlede på, at prisen på 32 mio. kr. holder - og opfordrede desuden til, at stakittet omkring Skolemarken fjernes hurtigst muligt. Bjarne Kvist (S), der flere gange har måttet ændre tidspunktet for byggestart på Kappelborg - og sågar i anonyme henvendelser er blevet kaldt "løgnhals" - udtrykte et ydmygt håb om, at tidsplanen denne gang holder. Ændrer ikke i udbud ... Ole Rørbæk Jensen (S) glædede sig også, selv om kommunen er blevet trukket rundt i manegen. - Men man kan jo ikke bare gå ind og ændre i udbudsbetingelserne, sagde Ole Rørbæk (S) - hvilket udløste en del moro på modsatte side af bordet. Byrådet havde lige forinden forholdt sig til sagen om tidligere borgmester Erik Sørensens ændring af udbudsbetingelserne i Palm City.