Krisen rammer os på kreditten

Danskerne går i stigende grad i banken, når de låner til forbrug

Det er ofte både nemt og hurtigt at låne - men vi er blevet mere forsigtige. Især benzinkort bruger vi mindre. Arkivfoto

Det er ofte både nemt og hurtigt at låne - men vi er blevet mere forsigtige. Især benzinkort bruger vi mindre. Arkivfoto

Forbrugerkreditten eller danskernes blankolån, kontokort-lån og forbrugslån rammes også af finanskrisen. Beløbet på denne konto faldt i det sidste kvartal af 2008 med 500 millioner kroner til 21,1 milliarder, viser tal fra Danmarks Statistik. Og det er første gang siden foråret 2004, der har været et fald. Faldet skyldtes især et fald i brugen af benzinkort, hvilket formentlig skal ses i sammenhæng med det kraftige fald i benzinprisen hen over 2. halvår. Men selv når man renser for effekten fra benzinkortene, så er der tale om et markant brud på de seneste års tendens. Forbrugerkreditten ekskl. benzinselskaberne faldt således med 172 millioner kroner, påpeger Danske Banks cheføkonom Steen Bocian.