Krisen var en gave

I løbet af 17 dage blev Hanne Kjølby Nielsen fyret fra sit prestigejob, fik en fejloperation og hendes mand mødte en anden kvinde. Redskabet til et nyt liv har været at tilgive

Nina Frank
s
Operationer 11. marts 2007 05:00

Septembersolen hænger lavt og lyser gyldent på boldbanen. Hanner misser mod solen, inden hun knalder til den gule tennisbold. Hendes liv er indtil nu perfekt. Udefra set. Der er ikke en finger at sætte på noget. Langt ægteskab, to børn, selvbygget parcelhus og en solid karriere som IT-projektleder. Men dagen varsler et nyt liv for Hanne Kjølby Nielsen. - Min sociale deroute begynder faktisk dér. Jeg vidste det bare ikke. Hanne spurter alt, hvad hun kan. Vil dreje mod venstre, men falder i samme øjeblik. Hun sidder i græsset og sunder sig lidt. Hendes kollegaer kommer hen og for at se til hende. Hun kan godt mærke, at der ikke bliver mere rundbold den dag. Men hjem vil hun ikke. Hun er en af dem, som har stået for bankens teamarrangement. Hun har glædet sig. Og inderst inde har hun slet ikke lyst til at tage hjem. Knap et år efter ramler det hele. Hannes kraveben brækkede den dag i september. Nu skal hun opereres, fordi det ikke er groet rigtigt sammen. I løbet af bare 17 dage bliver der vendt op og ned på 15 års lige efter bogen-liv. Hun bliver fejlopereret, fyret fra sit arbejde og opdager, at hendes mand har mødt en anden. Men i stedet for at fortælle historien om, hvor forfærdeligt det er at gå fra en hustands-indkomst på 70.000 til 14.000, være arbejdsløs og alenemor, så kommer Hannes fortælling i en nøgtern strøm af ord. Nogen gange afbrudt af et par fnis, fordi hun godt selv kan høre, hvor afsindigt det lyder. Selv her fire år senere. - Det var vildt. Men det var og er også forbundet med meget lettelse. Dagene efter operationen var hun nærmest bedøvet af smerte, men hun registrerede, at hendes mand mod sædvane ikke ringede hjem fra sin forretningsrejse. Da han kom hjem, var han blevet forelsket. Selvom hun rasede over ham, havde hun forbavsende nemt ved at tilgive ham. - Man kan undertrykke manglen på kærlighed i et vist antal år. Så går den ikke længere. Vi var to om det, der udløste den affære. Vi havde for stort fokus på ydre ting. Vi var rigtig gode til at hjælpe hinanden med det praktiske, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle bruge tiden tilovers tilsammen. Måske skyldes det, at vi aldrig fik den ukomplicerede forelskelse sammen, fordi jeg stadig bar rundt på en stor skyld. Hanne forlod som 22-årig sin kæreste, da hun mødte sin eksmand. Det var først i samtale med sin psykolog lige efter skilsmisse, at hun blev klar over, hvad hun bar rundt på. - Jeg kommer fra en familie, hvor man ikke gør sådan noget. Jeg følte stor skyld over det. Også selvom jeg ikke var mere end et par og tyve. Mine forældre holdt guldbryllup i 2005. Min søster og svoger holdt sølvbryllup i august sidste år. Min bror og svigerinde har holdt sammen i 15 år. Derfor var det helt utilgiveligt, for der hvor jeg kommer fra, følges man ad i tykt og tyndt. Del alt det grimme Hurtigt begyndte hun at forstå, at hvis hun skulle videre med sit liv, så ville tilgivelse blive et væsentligt redskab. Øjnene er blågrå og rammet ind af en streg blå øjenskygge med perlemor. Hun har lyse striber i håret. Blikket er vedholdende. Deroute eller ej, hun er stadig tjekket at se på, selvom hun engang imellem piller ved kanten af sin rullekrave. Hun vil for alt i verden ikke fremstilles som et offer. Ikke synd - Det er ikke synd for mig, siger hun flere gange. - Jeg er ikke vred på nogen. Alt det der er sket for mig, er ikke nogens skyld. Det er ikke blevet gjort mod mig som person. Folk gør som de gør. Jeg er måske ikke enig i deres handlinger, men jeg kan godt tilgive dem alligevel. Jeg har en grundlæggende tro på, at folk gør deres bedste med de forudsætninger de nu har på det tidspunkt. Hun har siden de 17 skæbnesvangre dage lært sig selv godt at kende. For eksempel ved hun nu, at hun har haft høje idealer om, hvordan mennesker – inklusiv hendes selv – bør handle rationelt. - Men følelserne tager over nogle gange. Dengang som nu. Det er menneskeligt. Det sværeste har ikke været at tilgive eksmanden og lægen der fejlopererede hendes kraveben. Eller hendes tidligere chef der fyrede hende under et år efter, at hun havde fået 15.000 af ham for særlig arbejdsindsats. Det er sværeste er at tilgive sig selv for, at pigerne Simone og Stine ikke skal vokse op i en kernefamilie med mor og fars kærlighed hver dag. - Det tror jeg inderst inde er det bedste for børn. Tilgivelsen ligger så i den bodshandling det er at forsøge at skabe en god erstatning for dem. Et hjem der fungerer. - Jeg håber, at pigerne på sigt bliver nogle livsduelige mennesker af at have en mor, der lever i overensstemmelse med sig selv. Vejen til tilgivelse handler også om at åbne sig overfor andre og fortælle om alt det grimme, der foregår. For selvom Hanne tydeligt besluttede sig for, at skyld og bitterhed binder negativ energi, og den ville hun være foruden, så er hun ikke en helgen, som ikke kan være vred. - Jeg kan jo ikke bruge højre arm til vilde ting, så jeg har stået og sparket til en boksebold og råbt ”idiot”, fortæller hun og fortsætter: - Jeg fik sidste år tilkendt en stor erstatning for tabt erhvervsevne på grund af mit kraveben. Da mit gamle arbejdes forsikringsselskab kort tid inden deadline besluttede at anke afgørelsen, var jeg da heller ikke fuld at tilgivende tanker. Det er også sket, at min hjerne har haft så travlt, at jeg simpelthen har drukket en flaske vin og er gået i seng. Men bagefter er de destruktive tanker blevet delt med en skare af veninder. Flere af dem er nye. I sit gamle liv var det svært at fortælle, at hun i virkeligheden gik rundt med en nagende fornemmelse af at leve med stort kompromis. - Det ville jo være det samme som at sige, at jeg levede på en løgn. Nu har jeg åbnet mig for andre. Det sjove er jo, at så kommer de til dig med den samme åbenhed. Jeg er blevet er mere åbent menneske med en større accept af mig selv og andre. Befriende erkendelse Hanne kan godt se, at hendes status i andres øjne kan være faldet med adskillige procentpoint, når hun præsenterer sig som arbejdsløs, singlekvinde og enlig mor. Men hun har været positivt overrasket over folks reaktioner. Hun troede, at hendes familie gerne ville se hende som den perfekte datter og søster, men de har virkelig bakket op. Hun har fået en stor vennekreds, som ikke ville have været muligt i det tidligere så strømlinet liv. - Måske er jeg nemmere at være sammen med, fordi jeg selv synes, det er blevet nemmere at leve. Jeg forventer ikke længere af mig selv, at jeg skal være perfekt. Det er faktisk befriende. Jeg tror, at jeg skulle så voldsom en krise igennem for at nå hertil. Hvis det ’bare’ havde været kravebenet, så er jeg ikke sikker på, at det ville have været nok til at få maskerne til at falde. Det skulle være et ordentligt brag til. Rækkehuset sydvest for Aalborg er indrettet til tre piger, men på sigt må der gerne støde en dejlig mand til. Hanne har da haft kærester og bekendtskaber, men hun vil gerne have lidt mere ro på tilværelsen, inden hun giver plads til en ny mand. - Jeg tror på, at der findes en rigtig dejlig mand og et spændende job til mig derude – når jeg er klar. Jeg plejer at sige, at jeg får det jeg vil have, men jeg har aldrig fået det gratis. Faktum er, at jeg har været mere lykkelig de sidste fire år end de forgående femten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...