EMNER

Kristendemokrater på kollisionskurs

Nyt navn til Kristeligt Folkeparti

MIDDELFART:Allerede inden blækket i går var blevet tørt på Kristeligt Folkepartis nye navn, Kristendemokraterne, er partiets ledelse splittet i spørgsmålet om strategien i den kommende valgkamp. Kristendemokraternes formand, Marianne Karlsmose, sejrede således stort på partiets landsmøde i weekenden i Middelfart, da hun fik gennemtvunget navneændringen, samt fik de 385 delegeredes opbakning til at søge at komme i regering efter det næste folketingsvalg. Marianne Karlsmose fortalte samtidig, at Kristendemokraterne inden valget ikke vil fortælle vælgerne, hvem partiet vil pege på som statsminister - men kun at partiet ønsker en såkaldt midterregering. Marianne Karlsmose er imidlertid ikke medlem af partiets folketingsgruppe, og de fire folketingsmedlemmer er langtfra enige med den 30-årige partiformand i de tre ovennævnte spørgsmål om partiets strategi. Den tidligere politiske leder, gruppeformanden Jann Sjursen, besluttede tidligere på året ikke at genopstille til det næste folketingsvalg netop i protest mod navneforandringen. Den tidligere mangeårige partiformand og gruppeformand havde valgt at deltage i FN's Generalforsamling i New York, i stedet for at møde op i Lillebæltshallen. Derudover har folketingsmedlem Bodil Kornbek været modstander af navneændringen, gruppeformand Mogens Nørgård Pedersen har sagt, at han kunne leve med begge navne, mens kun folketingsmedlem Tove Videbæk har støttet Marianne Karlsmose i navnestriden. Uenighed Heller ikke i spørgsmålet om regeringsdeltagelse er der enighed mellem partiformanden og folketingsgruppen: Tove Videbæk ønsker ikke at kommentere spørgsmålet, mens Mogens Nørgård Pedersen først vil først se, "hvordan Folketinget bliver skruet sammen" efter det kommende valg. Bodil Kornbek mener, at Kristendemokraterne får størst indflydelse uden for en regering. En position hun mener bekræftes af Dansk Folkepartis nuværende indflydelse i VK-regeringen. Endelig afsværger Marianne Karlsmose muligheden for at pege på en statsministerkandidat inden det kommende folketingsvalg med henvisning til, at det giver Kristendemokraterne størst mulig handlefrihed efter folketingsvalget. Partiet støttede under den seneste valgkamp en borgerlig regering under Anders Fogh Rasmussens (V) ledelse. Efter VK-regeringens første 100 dage ville partiet dog ikke længere være en del af regeringens parlamentariske grundlag, fordi den samarbejdede alt for meget med Dansk Folkeparti. Kristendemokraterne var både med i 1980'ernes borgerlige firkløverregering, og Poul Nyrup Rasmussens (S) første socialdemokratisk ledede regering fra 1993 til 1994. Dengang kostede det pladsen i Folketinget ved valget i 1994. Inden valget det år afviste Kristeligt Folkeparti ligeledes at fortælle vælgerne, hvem partiet ville pege på efter stemmedagen. Mogens Nørgård Pedersen vil, ligesom partiformanden først se det nye Folketing, mens Tove Videbæk ikke ønsker at kommentere spørgsmålet om en mulig statsministerkandidat. Bodil Kornbek mener, at Kristendemokraterne i "rimelig tid inden folketingsvalget" bør melde ud, hvem partiet foretrækker som statsminister. Alligevel fastholdt Marianne Karlsmose søndag efter landsmødets afslutning, at partiets ledelse er enig om strategien forud for det næste folketingsvalg. - Landsmødet gav sin fulde opbakning til min linje. Og vi er ikke så langt fra hinanden. Man kan aldrig blive 100 procent enige om det med at pege på en statsminister. Det vigtige er, at Kristendemokraterne ikke har solgt vores sjæl til noget parti. Det var jo ganske få, som på landsmødet stillede sig op og pegede på et navn, forklarede Marianne Karlsmose. Søndag viste endnu en meningsmåling - denne gang hos Gallup - at Kristendemokraterne ikke ville klare spærregrænsen på to procent, hvis der var valg i morgen. Partiet fik ved sidste valg 2,3 procent af stemmerne. /ritzau/