EMNER

Kristent land?

KIRKERYDNING:- Jamen, vi er da et kristent land...? Det var fru Frederiksen på 95, der sagde sådan i søndags efter gudstjenesten. Hendes milde og kloge øjne, som har set meget i et langt liv, så direkte på mig. Det var rydningen af Brorsons kirke i København, hun hentydede til. Og det var ikke blot en konstatering, men et spørgsmål, som jeg hørte det: - Jamen, er vi et kristent land? Indtil for nylig har jeg hårdnakket villet påstå, at vi da er et kristent land, der bygger på et kristent livs- og menneskesyn, at vi er et samfund gennemsyret af kristne værdier og holdninger som medmenneskelighed, næstekærlighed, godhed og venlighed, men så sikker er jeg ikke længere. Det, der er sket med rydningen af Brorsons Kirke - og ikke mindst den brutalitet, det skete med - er blot det seneste udtryk for en udvikling, der har været i gang længe, som gør mig både usikker og bange. Og det, der gør mig mest bange, er ikke vores muslimske medborgere og en lille gruppe asylansøgere, men noget i mit eget bagland - i mit eget folk og i min egen kirke. Er vi et kristent land? Jeg kan ikke svare, men jeg har lyst til at citere Carsten Jensen. Ved en demonstration sidste torsdag, sluttede han med at sige:”Hvad vi trænger til i Danmark er ikke blot besværlige spørgsmål og de nu så sjældne, uregerlige gemytter, men en stor, rensende samvittighedskrise. For de irakiske asylansøgeres skyld – og for vores egen”.