Kristian Jensen er enig med DF: Brug for udlændingeaftale

DF vil have en udlændingeaftale på plads, før støttepartiet går med til en skattereform med regeringen.

Først en aftale om udlændinge. Derefter en aftale om skat.


Det siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lørdag i Jyllands-Posten i forhold til forhandlingerne om skat og udlændinge.

De forhandlinger genoptages i januar efter at være udskudt oven på et tumultarisk forløb i blå blok i december.

Finansminister Kristian Jensen (V) svarer udenom på spørgsmålet om DF-formandens udmelding om rækkefølgen for forhandlingerne ved De Radikales nytårsstævne i Nyborg.

Her er også Thulesen Dahl gæst i den politiske debat med De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Jeg har et ønske om, at vi kan finde en løsning på de to ting, siger Kristian Jensen, der kalder det ganske logisk, at DF har et ønske om en rækkefølge.

Venstres næstformand svarer til gengæld mere præcist på vigtigheden af en udlændingeaftale.

- Jeg er meget enig med DF i, at vi har behov for ændringer i dansk udlændingepolitik, siger Kristian Jensen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.