Kristian Jensen vil have tættere terror-samarbejde i EU

EU-udenrigsministre skal drøfte terror efter Nice-angreb. Tæt samarbejde er nødvendigt, siger Kristian Jensen.

18. juli 2016 08:27

EU's medlemsstater skal arbejde tættere sammen for at bekæmpe de voldsomme terrorangreb, som fortsætter med at ramme Europa.

Det siger den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), som mandag morgen er ankommet til møde med EU's udenrigsministre i Bruxelles.

Udenrigsministrene skal blandt andet diskutere terror efter det seneste angreb i den franske by Nice, hvor en 31-årig fransk-tunesisk mand pløjede en tonstung lastbil gennem hundredvis af mennesker og dræbte 84.

- Vi skal kigge på, hvad der er nødvendigt for, at vi kan arbejde tættere sammen mod terror, siger udenrigsministeren.

- Vi kan se, at Europol (det europæiske politisamarbejde, red.) er ved at få en stærkere rolle. Det er glimrende, at de kan få det. Det er så ærgerligt, at Danmark i øjeblikket står til at ryge ud af Europol, siger han.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...