Kristian Lilholt tilbage i Fjerritslev

Lørdag 28. februar kl. 20 indtager Kristian Lilholt, Lasse Jørgensen og Ida Friis Virenfeldt scenen hos Fjerritslev Gymnasium med deres koncert "Noget ganske andet Lilholt".

Kristian Lilholt har Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen med på scenen, når han gæster Fjerritslev. Arkivfoto

Kristian Lilholt har Ida Friis Virenfeldt og Lasse Jørgensen med på scenen, når han gæster Fjerritslev. Arkivfoto

- Før nogen af os vidste, hvad X-Faktor var, gennemførte Kristian Lilholt sin egen ude i virkeligheden. Ved alle koncerter i 2002 og 2003 blev et lokalt sangtalent inviteret med på scenen som solist. En novemberaften i 2002 var den dengang 17-årige Ida Friis Virenfeldt fra Løgstør den udvalgte til koncerten på Fjerritslev Gymnasium, fortæller Rene Hjørnet Jensen fra aftenens arrangør, MusikCompagniet. Ida Friis Virenfeldt gjorde det godt. Hun levede sig straks ind i musikken og gjorde en forskel. Siden 2005 har hun været med på Kristian Lilholts koncerter, og er sammen med Kristian cd-aktuel med "Our Song" der kommer på hylderne indenfor den kommende uge. I dag er bor Ida Friis Virenfeldt i Odense og læser på Århus Universitet. Hun 23 år og har været med i flere end 150 koncerter med Kristian Lilholt. Showet "Noget ganske andet Lilholt" er en gennemmusikalsk, rørende og ikke mindst underholdende forestilling. - Der er mulighed for at nyde en koncertmenu med svinekam stegt som vildt inden koncerten, fortæller Rene Hjørnet Jensen. Billetter købes hos Rene's Vin og Grønttorv samt "Butikken - Tøj til hende".