Kristian & Jesper - nu med venner

Musik 2. marts 2003 07:00

FREDERIKSHAVN: Den berømte harmonika duo Kristian og Jesper kommer til Colosseum i Frederikshavn tirsdag. I anledning af turneen og deres ny cd, udvides duoen i samme åndedrag til en trio - Kristian, Jesper & Jens Peter. Jens Peter Nielsen har - ligesom Kristian Rusbjerg og Jesper Møller Christensen - spillet harmonika siden barndommen og vundet flere danmarksmesterskaber. I forbindelse med indspilningen af "Harmonikatræffere II" - det indlysende navn til den nye cd - blev der sammensat et akkompagnement som nu består af tre meget erfarne musikere fra Vendsyssel. De tre er Poul Martin Poulsen, bas, Bent Ove Sørensen, guitar, og Jens Dalsgaard på trommer. Dette akkompagnement løfter musikken og spiller så godt sammen, at det er blevet en fast del af den fremtidige konstellation under navnet "Kristian, Jesper & Jens Peter m/komp".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...