Kritik af banen i Hobro

Silkeborgs anfører retter hård kritik mod forholdene på DS Arena

Søren Olsson
Vejforholdene har heller ikke gjort det nemmere at have gode græsbaner i år. Arkivfoto: Henrik Louis
Hobro IK 10. april 2018 09:39

FODBOLD: En hård vinter med både sne og frost og ikke så mange solskinstimer har ikke ligefrem været befordrende for grotempoet hos græsset på de danske fodboldstadion.

Mange steder har der været dårlige baneforhold, og så har det heller ikke hjulpet, at Superligaen på grund af flere kampe og krav om at slutte tidligt grundet VM i Rusland måtte afvikle hele fire spillerunder i februar.

I Spillerforeningens nye podcast, Spiller Til Spiller, var FC Midtjyllands Jakob Poulsen og SIlkeborgs anfører Simon Jakobsen omkring emnet.

- Jeg har ikke oplevet noget lignende. I Hobro i weekenden og i Randers onsdag var banerne skandaløs ringe, siger Silkeborgs forsvarsspiller, Simon Jakobsen.

- Hobros bane lignede en god gammel grusbane, og de få steder, hvor der lå lidt græs, og jeg lyver ikke nu, der havde de spray-malet det visne græs grønt, så det skulle lugte mere af rigtig græs, uddyber han.

DS Arena er dog ikke den eneste bane, der får kritik. Også landets nationalstadion, Telia Parken i København, får hårde ord med på vejen. Ligesom den gjorde fra landsholdspillerne efter VM-kvalifikationskampen mod Irland i efteråret.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...