Lokalpolitik

Kritik af handel uden om byrådet

Forkert, at borgmesteren solgte campingplads i Hobro uden først at spørge byrådet, lød kritikken fra det konservative byrådsmedlem

Kirkegaard Mikkelsen fra de konservative kritiserer borgmester H. C. Maarup (S) for at have solgt Gattenborg Camping uden at have spurgt byrådet først. Arkivfoto

Kirkegaard Mikkelsen fra de konservative kritiserer borgmester H. C. Maarup (S) for at have solgt Gattenborg Camping uden at have spurgt byrådet først. Arkivfoto

Borgmester H.C. Maarups egenhændige salg af Gattenborg Camping i Hobro blev kritiseret af Erik Kirkegaard Mikkelsen (K), da byrådet var samlet til sit første møde i 2009. - Salget af campingpladsen i Hobro er blevet holdt i en snæver kreds, ude af byrådets kontrol. - Byrådet er ikke blevet spurgt, om det vil sælge ud af arvesølvet, og det er forkert, mente Erik Kirkegaard Mikkelsen. - Jeg ved godt, der står i vores styrelsesvedtægt, at køb og salg hører under økonomiudvalget. - Men det betyder ikke, at borgmesteren kan sælge arvesølvet uden byrådets godkendelse, fremførte Kirkegaard Mikkelsen, der er tidligere borgmester i Mariager. Borgmester H.C. Maarup (S) afviste kritikken. Han er sikker på, at han som borgmester har bemyndigelse til at afslutte handlen om campingpladsen. Maarup understregede, at et enigt økonomiudvalg står bag ham. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende lørdag.