Kritik af Petworld
Tidligere ansatte i Frederikshavn og Hjørring kritiserer kædeforretningen Petworld, som sælger kæledyrsartikler

Petworld har på få måneder skiftet seks ud af otte fuldtids- og deltidsansatte ud i Hjørring og Frederikshavn.Foto: Henrik Louis
HJØRRING:Kædebutikken Petworld med hovedsæde i Aarhus bryster sig af at deres omtanke for dyr, men når det handler om deres medarbejderes arbejdsmiljø, så er der plads til forbedringer. Det mener både tidligere ansatte og fagforeningen HK. I foråret åbnede Petworld butik nummer 17 og 18 i henholdsvis Hjørring og Frederikshavn og allerede et halvt år efter er størstedelen af personalet skiftet ud, det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Petworld beklager
Marlene Nielsen kan ikke forstå fyringen, da hun hverken har været meget syg eller har haft skænderier med chefen og derfor overlod hun sagen til HK, som fik af vide, at det var fordi Marlene Nielsen ikke levede op til deres forventninger.
Nægter at tegne overenskomst
Hos fagforeningen HK mener man, at en stor gennemstrømning af medarbejdere på kort tid vidner om at Petworld har et ledelsesproblem. Man har forgæves opfordret virksomheden til at tegne en overenskomst, for at forbedre de ansattes arbejdsmiljø, men Petworld nægter.
- En virksomhed af den størrelse bør have en overenskomst og ordenlige arbejdsforhold, men vi må konstatere, at det har de ikke, siger Finn Olsen, faglig konsulent i HK Handel Sydjylland, som har haft flere sager med utilfredse ansatte hos Petworld i det sydjyske.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.