Kritik af samarbejdet i Rebild Events

Efter en skuffende premiere på Country i Rebild med svigtende billetsalg, aflysning af hovednavnet og koordinationsproblemer kritiserer flere foreninger nu samarbejdet i den kulturpolitiske satsning.

Rebild Events blev præsenteret ved et pressemøde på et hotel i Rebild tilbage i april. Arkivfoto: Jens Morten

Rebild Events blev præsenteret ved et pressemøde på et hotel i Rebild tilbage i april. Arkivfoto: Jens Morten

Michael Hollænder fra Aalborg Country Music Club ærger sig over, at detalje efter detalje fejlede under premieren på Country i Rebild 4.juli. - Koordinationen var simpelthen for dårlig. Vi har brugt en masse tid på planlægning, og alligevel smutter en masse detaljer, når det gælder, siger Michael Hollænder. Også fra Stubhuset, som er blandt arrangørerne af en af sommerens kommende Rock i Rebild, lyder der kritik af samarbejdet. - Det er svært at være forening under sådan en fælles paraply som Rebild Events uden at have den indflydelse, som vi gerne vil have. Det er lidt som om, vi bare er med, siger Stubhusets formand Mogens Dam Andersen. Læs hvordan Rebild Events chef Henrik Schou forholder sig til kritikken i NORDJYSKE Stiftstidende søndag.