Kritik er ikke altid illoyalitet

Skolevæsen 12. juni 2003 08:00

Når en skoleleder i Roskilde bliver fyret, fordi han i et læserbrev forsvarer sin skole efter angreb fra en byrådspolitiker. Og når en psykolog i Farum bliver fritstillet, fordi hun har skrevet en satirisk festsang om borgmesteren. Og når blandt andre læger i flere tilfælde har følt sig chikaneret til at tie stille i stedet for at råbe offentligt op om ting, som de finder bør ændres. Så foretager de magthavere, som beslutter den enkelte fyring - eller som rykker ud med mere eller mindre dulgte trusler om fyring - den samme højst uheldige fejlslutning, nemlig at kritik nødvendigvis må være udtryk for illoyalitet over for selve systemet. Der er ingen tvivl om, at i hvert fald dele af det offentlige system - uden tvivl under pres fra lokale politikere eller landspolitikere - er overordentligt følsomme over for kritik på de indre linjer. Det er tydeligvis ikke velset, at folk drister sig til udtale sig eller skrive om forhold uden for de én gang fastlagte cirkler. Og dét kan umuligt være sundt for organisationen - for en leder ligger jo ikke nødvendigvis inde med den fuldt færdige, endegyldige sandhed, bare fordi vedkommende er leder. I sidste ende risikerer den usynlige mundkurv at gøre systemet statisk - og et system har ofte vist sig at udvikle sig ved uenighed eller i det mindste dialog. Men med fyringssagen i Roskilde vil det være umuligt for efterfølgeren til skolelederen at foreslå eller kommentere noget som helst af frygt for at lide samme skæbne som forgængeren. Alt sammen fordi de lokale beslutningstagere - blandt meget andet - har kludret rundt i forskellen mellem ytringsfrihed og tavshedspligt. Ytringsfriheden er så vigtig for alle - også for offentligt ansatte - at der kan være grund til, som retsordfører for SF, jurist Anne Baastrup, foreslår, at nedfælde helt klare regler for, hvad hvem i systemet må udtale sig om hvornår og i hvilken sammenhæng. Ellers kan trusler om fyring - og såmænd også uudtalte trusler om fyring - lægge meget alvorlige hindringer i vejen for en grundlovsikret ret til ytringsfrihed og for eksempel risikere at bremse mange udmærkede initiativer, som systemets højest placerede ikke selv er kommet i tanker om.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...