Kritik er misforstået

Det velkendte mønster fra tidligere åbninger af folketingsåret har som forventet gentaget sig. Der er ris og kritik fra oppositionen af den til enhver tid siddende statsministers åbningstale. Således får Anders Fogh Rasmussens tale en kold skulder fra alle andre partier end Venstre selv og regeringspartneren Det Konservative Folkeparti. Selv støttepartiet Dansk Folkeparti er fremme med riven - dog fortrinsvis for så vidt angår holdningen til EU. Den massive afvisning er lige så trist, som den er misforstået og urimelig. Faktisk er det opløftende, at en statsminister bruger så stor en del af åbningstalen til at beskæftige sig med moral og holdningsspørgsmål. Og helt sikkert er det da også, at oppositionens kritik af statsministerens folkelige åbningstale er helt ude af trit med befolkningsflertallet. Langt størsteparten af den danske befolkning efterlyser nemlig nøjagtigt det samme, som statsministeren slår til lyd for i sin åbningstale: Et opgør medslapheden og indføring af mere konsekvens og dermed ansvar og værdighed, både når det gælder retspolitik, skole, hjem og opdragelse. I sin åbningstale efterlyste statsministeren også en højere grad af faglighed og disciplin i skolen. Her henviste han bl.a. til internationale undersøgelser, der placerer danske børns færdigheder og paratviden dårligere i forhold til andre landes skoleelever, end vi bryder os om at indrømme. Det har fået formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Rasmussen, til på lærernes vegne at fare i flint, og han suppleres af den radikale leder Marianne Jelved. Det er totalt forfejlet. Statsministeren har på intet tidspunkt anklaget eller kritiseret lærerne. De gør tværtimod et dygtigt stykke arbejde i forhold til de retningslinjer, politikerne stikker ud. Så Anders Fogh Rasmussens kritik er i virkeligheden rettet ikke mod lærerne, men mod de politikere, der har svigtet, når det gælder lovgivningen på skole- og uddannelsesområdet. Her har der i alt for høj grad været en tendens til at falde på halen for alt det, der fulgte i dønningerne fra studenter- og ungdomsoprøret i 1968, og det er i vid udstrækning gamle 68'ere, der i en lang periode har været med til at sætte dagsordenen, når det gælder skolens indhold. Det har været til stor skade for den grundige indføring i centrale dele af dansk kultur i bredeste forstand, som tidligere var en selvfølgelig del af folkeskolens virke. Det har også sat danske skolebørn tilbage, når det gælder en både praktisk og nødvendig paratviden. Hvem husker ikke, hvordan sågar gymnasieelever fornylig afslørede en rystende mangel på viden, når det gælder ganske banal geografisk viden. En gymnasiast placerede således Køge i nærheden af Kolding i det sønderjyske. Nu kan man selvfølgelig spørge, om der er nogen grund til at vide, hvor Køge ligger? - Man kan jo altid slå det op i Kraks på internettet, hvis man skulle få brug for det (!). Det er den afstumpede holdning til paratviden, statsministeren ønsker at gøre op med og ikke at kritisere lærerne. Et centralt element i den værdidebat, regeringen har sat i gang, og som statsministeren følger op på i sin åbningstale, er et behjertet og tiltrængt forsøg på at gengive begreber som frihed, ansvar og konsekvens et reelt indhold. Det er endvidere et forsøg på at trække os ud af den åndløse materialisme, der er blevet biproduktet af årtiers socialistisk og kulturradikal dominans, når det gælder den offentlige meningsdannelse og politiske korrekthed. Som modvægt siger statsministeren til det danske folk, at hvis vi taber historien og frihedsidealerne af syne, så svigter vi både Grundloven og folkestyret. Et folkestyre kræver, at der er et folk. At der er et folk, fordrer tilstedeværelsen af en levende kultur. En levende kultur forudsætter, at vi kender til vores historie og fortid, og at vi med det som udgangspunkt bygger vores samfund og vores fælles liv med hinanden på et sæt af fælles værdier, som vi er forpligtet på og står til ansvar for. Kun på den måde kan vi opbygge en anstændig nutid og en bæredygtig fremtid. Så må en vranten opposition finde sig i, at det smarte kun er smart en overgang. Kun respekten for klare spilleregler mellem frie og ansvarlige borgere kan gengive samfundet den værdighed, varme og menneskelighed, som mange mennesker længes efter. Statsministeren talte derfor ikke kun om forandring. Han talte også om den værdiforankring uden hvilken ustandselige forandringer ikke kan undgå at ende i rodløshed og ligegyldighed. En værdig tale af den første blandt folkevalgte parlamentarikere i dette land - så det er ikke så sært, at Holger K. Nielsen (SF) og Mogens Lykketoft (S) modtog dens ordlyd med lidt misfornøjede miner. Hvad bilder han sig ind den statsminister - sådan ligefrem at indlede folketingsåret med at holde en tale til og for folket...? Flemming Jansen, borgmester i Pandrup kommune (V),Østerled 5, 9490 Pandrup.