EMNER

Kritik igen

LIBERAL ALLIANCE: Så lyder de kritiske røster fra Morten W. Nielsen endnu engang. 11.8. er det Liberal Alliances netop fremlagte reformplan, som får hårde ord med på vejen. Det undrer mig ikke, for holdningen til Liberal Alliance på Fredensvej 11 er jo udelukkende negativ. Dog irriterer det mig, at Morten W. Nielsen taler mod bedre vidende, når han fejlagtigt skriver, at Liberal Alliance vil fyre 40.000 offentligt ansatte, når jeg mange gange tidligere her i avisen har forklaret ham, at Liberal Alliance ikke vil afskedige, men blot over de næste ti år ansætte 930, hver gang 1000 frivilligt forlader den offentlige sektor på grund af pension eller et nyt job i den private sektor. Jeg vil hjertens gerne forklare Liberal Alliances politik og svare på spørgsmål fra Morten W. Nielsen, men for at det giver mening, må han lade være med at tale mod bedre vidende.