Kritik lettere end handling?

Socialdemokraten Dan Jørgensen angriber her i avisen 27.10. Venstre

Hanne Dahl

Hanne Dahl

for ikke at ville være med til at afvikle EU’s landbrugsstøtte. I JuniBevægelsen er vi enige i Dan Jørgensens kritik af EU’s landbrugsstøtte – og siden vores start har vi faktisk kæmpet for at få den afviklet. Nu er det desværre sådan, at man sjældent når så langt med ord. Der skal handlinger til. Derfor stillede vores medlem af Europa-Parlamentet, Jens-Peter Bonde, da også forslag om at begrænse, hvor meget landbrugsstøtte den enkelte modtager kan få udbetalt. Selv om målet er at få afviklet støtten, så ville dette i det mindste reducere problemet lidt, inden dette kunne opnås, og man ville sikre, at store firmaer og godsejere, der næppe kan beskyldes for at være afhængige af støtten, ikke længere ville kunne score millioner på den konto. Men underligt nok valgte selvsamme Dan Jørgensen ikke at stemme for Bondes forslag. Så ligesom det for ham ”er fuldstændigt uforståeligt”, at Venstre ikke vil sige stop til EU’s vanvittige landbrugsstøtte, så har jeg svært ved at forstå, hvorfor han ikke vil være med til at begrænse støtten? Men måske er det, fordi det er lettere at kritisere Venstre end at bakke sine ord op med handling?