Kritisabelt

Det er søndag aften i prime time. Jeg er netop kommet ind ad døren og kan lige nå at se sportsnyhederne på TV 2 Nord. Som tusindvis af andre nordjyder er jeg meget interesseret i at få resultaterne af de nordjyske 1. divisionsholds kampe. FC Hjørring spillede på hjemmebane, så herfra kunne den regionale tv-station bringe både lyd og billeder.

Sport 25. oktober 2011 06:00

Hobro IK og Blokhus FC spillede begge vigtige udekampe mod nogle af rækkens tophold. Hvordan de klarede sig i deres respektive kampe, anså man det åbenbart ikke for væsentligt at bruge nogle få sekunder på at fortælle på TV2/Nord. Som så ofte før måtte man som nordjysk fodboldinteresseret seer tage sig til hovedet og granske, hvilke væsentlighedskriterier, der mon egentlig styrer, hvad sportsredaktionen vælger at bringe? Med et indslag om, at Doense/Vebbestrup IF's kvinder var rykket op i serie 1, kunne man så tænde sin computer og/eller slå over på en anden kanals tekst-tv og her få resultaterne fra de to vigtige kampe i 1. division i fodbold. Og naturligvis er det heller ikke TV 2 Nords hjemmeside, der her er til nogen hjælp. Jeg tror, jeg deler opfattelse med masser af fodboldinteresserede nordjyder, når jeg ud fra gentagne negative oplevelser med sportsnyhederne på vores regionale tv-kanal konkluderer: Sporten på TV 2 Nord er under al kritik!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...