EMNER

Kro drevet som i wild west

Morup Mølles tidligere forpagter er bortvist med øjeblikkeligt varsel.

Den 1. oktober 2007 rykkede restauratør og forpagter Johnny André ind på Morup Mølle Kro sprængfyldt med nye ideer. Det varede til onsdag den 1. oktober i år, hvor idéerne bristede. Knækket fik forpagteren med den store udendørs koncert i kroens park lørdag den 6. september med alt for få gæster. Morup Mølle Kro blev i september 2007 købt af Jørgen Hansen, indehaver er firmaet Transport og Handel, der er hjemmehørende i Herfølge. Jørgen Hansen fortæller, at de ubetalte regninger i forbindelse med koncerten er meget begrænsede. - Lyd og lys mangler penge, og der er øl, som også mangler at blive betalt, siger han. Johnny André formåede at forpagte Morup Mølle Kro i knap et år uden myndighedernes bevillinger. Han havde hverken næringsbrev, som kræves i følge restaurationsbranchens organisation Horesta eller et CVR-nummer, som Skat blandt andet bruger til inddrivelse af moms. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag