Ældreforhold

Kro lukker og stopper madlevering til 350 ældre

Vester Hjermitslev Kro indstiller omgående madlevering til ældre i Aalborg og Jammerbugt kommuner

Arkivfoto: Hans Ravn

Arkivfoto: Hans Ravn

AALBORG:Vester Hjermitslev Kro giver op og lukker. Det betyder omgående stop for mad til ældre i både Aalborg og Jammerbugt kommuner.

Det meddelte den privatejede leverandør mandag eftermiddag. Heri oplyser kroejer Carsten Møller, at lukningen skyldes manglende overskud i forretningen.

Aalborg Kommune oplyse, at der tirsdag vil være omkring 135 ældre borgere i kommunen, som står uden madlevering.

Derfor har Aalborg Kommune aktiveret sit nødberedskab for at sikre leveringen af mad til de berørte. De vil midlertidigt få leveret mad fra Aalborg Kommunes egen leverandør Madservice Aalborg.

- Vi er ved at skabe overblik over de visiterede borgere, som får leveret mad fra Vester Hjermitslev Kro, og dem tager vores egen leverandør Madservice Aalborg hånd om allerede i dag(tirsdag/red.). Alle visiterede borgere vil dermed få leveret mad i dag og i de kommende dage, indtil de vælger en ny leverandør, lyder det fra rådmand Jørgen Hein fra Ældre- og Handicapforvaltningen i en pressemeddelelse.

Skal vælge ny leverandør

De berørte borgere i Aalborg Kommune har fået brev, som forklarer situationen.

Brevet indeholder også en vejledning til de ældre om, at de inden for en kort frist skal vælge en anden leverandør af mad end Vester Hjermitslev Kro. Brevet leveres sammen med deres mad fra Madservice Aalborg.

De borgere, som ikke vælger en ny leverandør inden fristens udløb, beholder automatisk den kommunale leverandør Madservice Aalborg.

Også i Jammerbugt

Lukningen af madservice berører også ældre i Jammerbugt Kommune, 88 pensionister.

De har fået ekstraordinært besøg af hjemmeplejen for at sikre, at de fik mad.

Vester Hjermitslev Kro leverede mad til i alt 350 pensionister.

Største arbejdsplads i byen

Siden Carsten Møller overtog kroen i 2002, har man koncentreret sig om at udvikle pensionist-forretningen, og allerede i 2007 var kroen den største arbejdsplads i Vester Hjermitslev.

Der var ingen kom-ind-fra-gaden funktion længere, men kroen leverede mad til fester og afholdt selskaber.

Carsten Møller er rejst til Mexico.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst