EMNER

Kro frem for boliger

NYT PROJEKT: I NORDJYSKE Stiftstidende kan man læse, at vores kro skal rives ned til fordel for boliger og supermarked. Vi er ikke nærmeste nabo, men bor dog i midtbyen. Hvem har bestemt, at vi ikke har brug for kroen mere? Er det i kommunens ånd, at vi skal have 14 familieboliger, uden udendørs faciliteter lige midt i en trafikeret by (som vil øges af flere store lastbiler p.gr.a endnu et supermarked?) Kommunen har efter eget udsagn, heller ingen resurser til at sikre minimering af forurening og støj fra midtbyens virksomheder. Er det optimalt for børnefamilier, at bo på den måde? Er der overhovedet behov for flere lejligheder og dagligvarebutikker i den ende af byen? Har man tænkt på, om det forbedrer stationsbyens udseende, når man til stadighed nedriver /ændrer på byens facader uden hensyn til byens historie og egne by planer? Skal mennesker udefra bestemme, hvordan vores by skal se ud og hvad vi har brug for? Er det rimeligt at Ardens borgere ikke høres om vores egen by?