Kroatien slår Serbien i Balkan-rivalernes opgør

Mario Mandzukic og Ivica Olic afgjorde slaget mellem de to lande, der lå i borgerkrig i 1990'erne.

Kroatien slår Serbien i Balkan-rivalernes opgør

Kroatien vandt fredag aften det første fodboldopgør mod Serbien efter borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

De kroatiske værter sejrede med 2-0 på mål af Mario Mandzukic og Ivica Olic før pausen.

Midtvejs i første halvleg lagde Olic bolden ind til Mandzukic, og den store Bayern München-forward kunne forholdsvis nemt dirigere bolden i mål til 1-0.

Et kvarter senere slog kroaterne til i forbindelse med et frispark. Bolden endte hos Ivica Olic, der øgede til 2-0.

Der var tale om en jævnbyrdig affære, hvor de serbiske gæster også kom til flere chancer - uden at det dog lykkedes at få scoret.

Kampen i Zagreb blev spillet uden serbiske tilskuere af frygt for uroligheder under kampen mellem de to nabolande, der lå i borgerkrig fra 1991 til 1995.

Kroatien har med sejren gode chancer for at spille sig med til næste års VM i Brasilien. Balkan-mandskabet har 10 point efter fire kampe i VM-kvalifikationsgruppe A på en delt førsteplads med Belgien. Serbien har på tredjepladsen fire point.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.