Krøllet filmhjerne fortæller om humorens svære kunst

- Fantasien er jo en stor biograf der viser film i hjernen, siger Erik Clausen

Film 10. februar 2005 05:00

FREDERIKSHAVN: Når filminstruktøren Erik Clausen taler om film - og om andre aspekter af sit liv, foregår det overvejende med metaforer som hjælpemidler. Billeder er Clausens arbejdsredskab - ikke bare på film. Hverdagssituationer omsættes ofte til brugbare ideer for kommende plot. - Jeg har lavet et show ud fra de tanker, der optager mig meget. Hjernen og fantasien er jo en biograf, hvor der spilles masser af film døgnet rundt. Men hvem er det, der putter de film ind, og hvilke film har vi godt af at se? Nogle film er klart bedre end andre. Der findes dårlige film, der fortæller os, at vi er for tykke eller for tynde eller gule eller blå - og dem bliver vi kede af. Vi skulle hellere se nogle film, der gør os glade og tilfredse, så vi føler os nærværende og til stede, siger Erik Clausen. Hans indspark om humor tager udgangspunkt i hans egen historie. Klodshans-strategien - Humoren er en helhed i mine øjne. Den består ikke blot af noget, der er morsomt, men også af en mere melankolsk side. Humor uden alvor bryder jeg mig ikke om. Ikke lårklaskerhumor, der blot er sjov i fem minutter i en sen nattetime - og hvis lår er det egentlig, der klaskes, siger Clausen. Han elsker at lave film - og at fortælle om det. - Det er ganske elementært. Hvis et menneske får lov til at tale om dét, som det holder af, så er man bare rigtig god til det. Spørger du en dame i toget, hvordan det går, så begynder hun at fortælle dig om sine børn, og det er hun rigtig god til. Det har nemlig en stor plads i hendes hjerte. Jeg er god til at fortælle om det, der danner baggrund for mine film - så det bliver sådan en slags værkstedssnak om, hvad der f.eks. skal til for at bygge en historie, siger Clausen. Kunsten kører ikke ud af et fornuftigt spor, hvor nødvendighed eller forudbestemte rammer bliver fyldt ud på kommando. - Nej, tværtimod - kunsten kommunikerer med fantasien, ikke med rationaliteten. Jeg har aldrig lavet film med kassetænkning i baghovedet. Tager du "Midt om natten", hvor manus er skrevet af Kim Larsen, så kan jeg stadig huske, hvordan vi sad ude i min have på Amager og planlagde filmen. Vi havde da aldrig troet, at den blev sådan en kæmpesucces. Mig og mine legekammerater var alt for dumme til at lave sådan en historie. Vi er jo ikke uddannede skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere - vi er bare en flok amatører, der har bevaret den dér Klodshans-strategi, der gør, at vi kan optræde, uden at kunne noget særligt, bare vi får lavet noget ballade, siger Clausen. Helt til grin på ski Han mener, at de bedste historier altid er fiaskoer. - Ja, hvis man tør kigge på det udefra, så er de situationer, hvor det går rigtig galt, altid de bedste. Tænk f.eks. på et stævnemøde, der går helt i koks. Det er jo en fremragende historie, når man ligger ned - hvis bare man tør træde tre skridt tilbage og indrømme, at man er blevet til grin. I virkeligheden kan det blive en skidego' film, siger Erik Clausen. Hvornår han sidst selv har dummet sig og er blevet totalt til grin? Det er ikke ret længe siden! - Faktisk var jeg rigtig åndssvag i forgårds, hvor jeg væltede mig ned ad snebakkerne i Østrig, hvor vi var på ferie. Selv troede jeg jo, jeg lignede en aerodynamisk pil, der elegant fløj ned ad bakkerne. Men så var der én, der filmede mig, og han ødelagde jo komplet ferien for mig. På filmen ligner jeg nemlig en sæk mel med et par brædder under. Så dér mistede jeg godt nok min illusion. Men ellers var det en storslået ferie, når sådan en fladlænding får lov til at opleve bjerglandskabet, siger Clausen. Han fortæller om arbejdet med sine film - og om alt muligt andet - den 15. februar i Det Musiske Hus.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...