Lokalpolitik

Krøyerfilm øger interessen for Skagens Museum

Byrådet gav grønt lys til tiltrængt udvidelse og modernisering af museet

Marie Krøyer - Bille Augusts film - har premiere på torsdag, og interessen for skagensmalerne får endnu et nyk.

Marie Krøyer - Bille Augusts film - har premiere på torsdag, og interessen for skagensmalerne får endnu et nyk.


SKAGEN: Selv om Nikolaj Arcels film ”En kongelig Affære” fredag slog Bille Augusts ”Marie Krøyer” som det danske bud på en Oscar, når interessen for skagensmalerne og dermed Skagens Museum nye højder, når Bille Augusts film om Marie Krøyer på torsdag har premiere premiere.
Det glæder de sig over i Frederikshavn Byråd, der netop har vedtaget lokalplanen, der baner vej for en længe ønsket udvidelse af det populære museum.

Smag og behag

Til det sidste var der delte meninger om arkitekturen i Friis & Moltkes forslag til udvidelse og modernisering.

Som byrådsmedlem Bjarne Kvist (S) udtrykte det: Nogen kan bedst lide moderen, mens andre foretrækker datteren. Det afgørende er, at museet nu får mere plads. Det er jo helt absurd, at der i dag kun er plads til at udstille en tiendedel af museets værker.

Behov for nye p-pladser

Tilbage står opgaven med at finde p-pladser til museets mange gæster.

Her er blandt andet Skolemarken og et område ved Østre Strandvej i spil, og flere gav udtryk for, at p-pladserne ikke behøver at ligge klods op af museet.
- En gåtur gennem Skagen er en del af oplevelsen, sagde borgmester Lars Møller.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.