Krohn-Dehli klar til AaB

Brøndbys midtbanekreatør slap med en mindre forstuvning i anklen efter træningsuheld.

Michael Krohn-Dehli forventer at blive i Brøndby. 
Foto: Scanpix

Michael Krohn-Dehli forventer at blive i Brøndby. Foto: Scanpix

Tirsdag blev han båret fra træningsbanen i Brøndby, og han måtte forlade anlæget på krykker. Men onsdag meldes Michael Krohn-Dehli i klar bedring, og superligapremieren mod AaB om halvanden uge skulle ikke være i fare. - Michael fik en forstuvning efter et slag på anklen. Det tager selvfølgelig tid at komme sig over det, men jeg håber da på, at han er klar igen om en 3-4 dage, siger Henrik Jensen til Ekstra Bladet. Brøndby har ikke kun skader at slås med i øjeblikket. Spillet på banen fungerer ikke optimalt, og tirsdag aften tabte de 1-2 til FC Roskilde fra 1. division. - Jeg er bestemt ikke tilfreds, siger cheftræner Henrik Jensen.